Personalehåndbog

Take Care Personalehåndbog

 

Kære Kollega

Vi vil gøre, hvad vi kan for, at du føler dig godt tilpas hos os og bliver en del af vores fantastiske team.

Her i vores personalehåndbog kan du læse om de ting, du skal være opmærksom som vikar hos os. Den giver dig både nyttig praktisk viden og overblik over de regler og retningslinjer, der gælder for dit samarbejde med os og kunderne.

Håndbogen er ikke kun relevant for nye vikarer, men for alle medarbejdere i Take Care. Den er giver os nemlig en fælles referenceramme for, hvad det vil sige, at være en god vikar hos os.

Når du underskriver din tilknytningskontrakt, bekræfter du samtidig, at du vil overholde reglerne, som personalehåndbogen beskriver.

 

NÅR DU ER UDE HOS KUNDEN

 

Opgaverne i Take Care

Vi sender vikarer ud til omsorgsopgaver på døgninstitutioner for mennesker med fysiske handicaps, psykiske udviklingsforstyrrelser eller senhjerneskade. Vi har også opgaver inden for pleje og omsorg og demensplejen.

Vi har både vikarbemanding, længerevarende opgaver på bosteder, plejehjem og i borgerens eget hjem. Du har også mulighed for at arbejde i særforanstaltninger (solitærprojekter) for særligt udfordrede borgere.

Du har som vikar den fordel, at du kan fokusere på at være nærværende med borgerne uden, at du skal deltage i personalemøder eller andet administrativt. Du styrer også selv, hvornår du vil holde fri – men samtidig har du en virksomhed bag dig, som støtter dig.

 

Din indstilling er vigtig

I Take Care agerer vi med kvalitet og professionalisme. Vi møder kunden med et smil og en positiv indstilling og sammen finder vi løsningerne.

Det er Kundens sted som vi er inviteret indenfor og derfor respekterer vi den viden og tilgang kunden har.

En smule ydmyghed og en finger i jorden er godt vikarskab!

 

Praktisk parathed

Når en kunde bestiller en vikar, er det som regel, fordi kunden mangler en medarbejder til at klare de basale praktiske opgaver. Du er altså først og fremmest ment som en praktisk hjælp.

Det er derfor din fornemste opgave at udvise praktisk parathed og overskud. Sørg for at hjælpe til med alt det daglige arbejde på hver vagt: personlig hygiejne, tøjvask, madlavning, oprydning osv.

Spørg selv efter flere opgaver, hvis du har tid til mere, og gør gerne mere end du bliver bedt om. Så efterlader du et godt indtryk og får god mulighed for at få flere vagter det samme sted.

 

Mødetider

I Take Care møder vi til tiden. Kom gerne et par minutter før vagten begynder og gå aldrig før tid – medmindre du bliver opfordret til det. 

God mødedisciplin er godt vikarskab!

 

Regler på arbejdspladsen

Kunden har altid nogle retningslinjer, som du skal sætte dig ind i. Vi sender derfor også altid oplysninger om lokale aftaler og husregler til dig pr. mail, når du skal ud til en ny kunde.

Dem skal du læse, og du har også pligt til selv at orientere dig ude hos kunderne. Hvis du er i tvivl om noget, skal du naturligvis spørge.

 

Daglig dokumentation

En vigtig del af dit arbejde er at dokumentere. Langt de fleste kunder forventer, at du afslutter din vagt med dokumentation, hvor du beskriver de indsatser, du har udført på dagen, og borgernes aktiviteter og trivsel. Husk også at kvittere for evt. medicingivning og lignende.

Hos nogle kunder skal du bruge et vikarlogin, når du dokumenterer, hos andre skal du bruge en fast medarbejders login.

Spørg til borgernes mål/delmål så du ved hvad du skal være opmørksom på. Spørg gerne til faglige tilgange og metoder.

 

Telefonpolitik

Telefonen skal altid være sat på lydløs.

Tjek den kortvarig og brug den med omtanke.

Vær i øvrigt opmærksom på, at nogle kunder kræver, at du efterlader din mobil på deres kontor under arbejdet.

 

Beklædning

Du skal på arbejde, ikke til fest. Derfor vigtigt at du påklæder dig afstemt og professionelt.

Sæt håret op og læg smykkerne hjemme på toiletbordet da der ofte er sundhedsfaglige opgaver og medicinhåndtering.

 

Kommunikation på arbejdspladsen

Husk at du er på arbejde, når du er på arbejde.

Hvis du har noget på hjerte, skal du enten sige det direkte til folk – eller ringe til os, så vi kan vejlede dig om, hvordan du håndterer situationen.

Fortæl aldrig negativ om steder du eventuelt har haft dårlige oplevelser med.

 

Mad i arbejdstiden

Det kræver energi at være en god vikar, så sørg altid for, at du får mad i maven i løbet af en lang vagt. Kaffen er også vigtig.

Vær opmærksom på, at kunderne har forskellige regler i forhold til måltider. Nogle steder spiser du bare med, andre steder indtager du et pædagogiske måltid – og andre steder igen skal du selv have grovbolle og gulerødder med. Nogle steder betaler du for maden via din løn, andre steder er den gratis.

Tjek evt. reglerne inden du kører hjemmefra, så du kan smøre en madpakke, hvis det er nødvendigt.

 

Nøgler

Hvis du kommer til at tage kundens nøgler med hjem fra en vagt, skal du aflevere den tilbage – samme dag.

Hvis institutionen udleverer en nøgle i forbindelse med et længere vikariat, skal den naturligvis også leveres tilbage ved vikariatets udløb.

Du skal være opmærksom på, at du er erstatningspligt i forhold til om kodning eller udskiftning af låse, hvis du ikke afleverer din nøgle.

 

Rygepolitik

Rygning må kun foregå i aftalte pauser på særskilte rygeområder, medmindre kunden har fuldstændig rygeforbud.

 

Hygiejne på arbejdspladsen

Du skal overholde alle hygiejnekrav indenfor området, herunder krav om brug af værnemidler for bla. at forebygge Covid-19 smitte m.m. Du er desuden forpligtet til at sætte dig ind i og følge de grundlæggende infektionshygiejniske retningslinjer (NIR) fra Statens Serum Institut.

 

Mød frisk og veludhvilet til alle dine vagter

Du skal altid stille din fulde arbejdskraft til rådighed på alle dine vagter. Det betyder, at du skal møde frisk og udhvilet til hver vagt, og at du ikke må påtage dig andet arbejde, som kan have påvirkning på din arbejdsindsats.

 

Deltagelse i kurser og undervisning

Det forventes at du som en del af Take Care deltager i de kurser og undervisningsdage som løbende afholdes og at du så vidt muligt inden opstart har modtaget Take Care’s certifikat gå gennemgang af magtanvendelsescirkulæret, Borgernes selvbestemmelsesret samt konflikthåndtering.

Personalehåndbogen bliver løbende opdateret, men du kan altid finde den nyeste version her på siden.